Hvorfor skal jeg tage backup, jeg har mine data liggende i skyen??

I denne artikel omtaler vi alle de forskellige filopbevaringstjenester som SKYEN. Uanset om du benytter DropBox, iCloud, OneDrive eller noget helt fjerde, er denne artikel relevant for dig

I dag hvor flere og flere bruger at lægge deres data i skyen, kan det være naturligt at tænke – ‘Jeg behøver da ikke længere backup!’.

Men det er ikke sandt – DU BEHØVER EN BACKUP STRATEGI – ISÆR hvis der er tale om virksomheds kritiske data, eller data (billeder, dokumenter o.l.) som du ikke vil miste. Her er hvorfor…

Ransomware – Dine filer tages som gidsler

Dine filer kan blive offer for ransomware, der kort beskrevet er ondsindet koder der tager dine filer som gidsler ved at kryptere dem. Dem der står bag denne ransomware, vil så kræve løsepenge for at udlevere en nøgle hvormed du kan låse filerne op. Det er dog sjældent at du får dine filer tilbage selvom du betaler!

Krampe i fingeren – filer flyttes eller slettes ved en fejl

Hvis du ikke vil betale for plads til dine data i skyen, er der typisk en begrænsning på hvor mange data du har plads til. Det kan betyde at man ikke får gemt alt hvad der er vigtigt.

Det sker, ikke sjældent, at man får flyttet eller slettet filer med et forkert klik med musen, eller ved at rammer nogle forkerte taster på tastaturet. Hvis man ikke opdager det i tiden, eller genskaber filerne korrekt – er det væk! – OGSÅ fra den kopi der ligger i skyen.

Hos 7it deler vi en del arbejdsfiler via Dropbox eller lignende. Tit kommer en af os til at flytte et helt bibliotek ved et tilfældigt skub til med musen mens man tilfældigvis havde krampe i højre pegefinger.

Hvis ikke man lige opdager det, før en anden kommer og spørger hvor de filer er henne. Eller hvis man ikke får genskabt data korrekt – er de simpelt hen væk. Eller måske er det blot en ældre version af data der er væk – og man kan ikke gå tilbage til en ældre version (hvad vi nogle gange har brug for).

Følsomme data – Dropbox kan også kompromitteres

Det er ikke alle data man har lyst til bliver offentligt tilgængelige. Uanset hvor godt Dropbox, Microsoft eller de andre virksomheder der tilbyder plads i skyen, siger at de passer på dine data, så er der masser af eksempler på større virksomheder der har mistet deres kunders data, eller at de er blevet kompromitteret så hackere har fået adgang til deres kundekonti.

Selvom man ikke arbejder med tophemmelige data, så kan der sagtens være dokumenter og andet som man ikke ønsker havner i fremmede hænder, hvorfor man typisk ville vælge ikke at lægge disse i skyen.

Computeren går ned – Også din harddisk kan crashe

Uanset om du benytter en harddisk af ældre dato, en helt ny SSD disk eller en USB enhed – så er det teknik og kan gå i stykker.

Jeg mistede selv nogle vigtige data for år tilbage, ved at jeg ikke længere kunne få adgang til min USB nøgle. Beklager, der er ikke noget at gøre. Her ville det faktisk være lettere hvis det er på en harddisk med ældre teknologi. De nye elektroniske virker bedre, men er også mere følsomme når først de går ned.

Lidt lige som en bil. I min barndom kunne næsten alle biler laves med blot lidt mekanisk indsigt. I dag skal du have en doktorgrad i datologi sammen med mekanisk forståelse. Der er mere software i moderne biler end der er i en mobiltelefon (som ellers er godt spækket).

Du har behov for en backup strategi!

I hvert fald hvis der er tale om virksomhed, har du behov for en backup strategi. Private bør dog også overveje backup.

    Tænk over følgende…

  • Kan jeg (min virksomhed) tåle at miste de her data?
  • Hvad vil det koste hvis jeg mister data, og de skal genskabes?
  • Hvordan skal data opbevares?
    Skal de krypteres eller er det ikke nødvendigt?
  • Hvor skal data opbevares?
    Lokalt, i skyen eller på eksterne medier?
    Vær i den forbindelse opmærksom på, at EU lovgivningen udtrykkeligt siger at personfølsomme data ikke må opbevares uden for EU!
  • Hvordan og hvor tit skal der tages backup?
  • Hvor tit skal backup testes for at sikre at data kan genskabes?

7it hjælper gerne!

7it tager gerne en snak med dig om behovet for en backup strategi, samt om hvordan den evt. kunne strikkes sammen.

Dette indlæg blev udgivet i Sikkerhed. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar